https://www.wired.com/story/trump-open-skies-withdrawal/
Jeg har ved flere tidligere lejligheder glædet mig over valget af Donald Trump til præsident i USA. Jovist er manden en svindler, moralsk defekt og på alle måder et ubehageligt eksemplar af menneskeheden. Han er osse dum og/eller indskrænket – en poster boy for Dunning-Krüger syndromet.
Men tåber og kæltringe har snarere været i flertal end mindretal i det ovale værelse de sidste 60 år. Ford, Bush’erne og Reagan – for ikke at tale om Nixon – har været ganske tvivlsomme på hver deres måder, og Kennedy var formentlig heldig at blive skudt, inden han blev stillet til ansvar eller fik fremprovokeret en atomkrig (Kennedyernes eftermæle efter Cuba-krisen er mildt sagt skidt, og Kennedy startede optrapningen af Viet Nam-krigen).
Derfor er en ustyrlig tumpe i det ovale kontor ikke noget nyt. Men at han har forsinket krigen med Iran i adskillige år, som udgangspunkt søgte en forsoning med Rusland og har undgået optrapning og krig i Syrien og Nordkorea, det taler til hans fordel.
Til gengæld har han fortsat den politik, høgene har ønsket sig de senere år , hvorunder af- og nedrustningsinitiativerne fra den kolde krigs afslutning bliver afviklet. Det er en skidt udvikling, med potentielt uoverskuelige konsekvenser (også for normalt begavede!) – fx verdens undergang. You’d better believe it.
Man kan naturligvis mene, at verdenssituationen har ændret sig efter tredve år – men den har ikke ændret sig sådan, at krig er blevet mindre sandsynlig, at atomvåben ikke er blevet lettere tilgængelige eller mindre farlige for os alle. Så det vil være selvmorderisk at fjerne hindringerne for en yderligere optrapning. Shame on you, mr. President!