Det er helt uden for enhver tvivl, at Brexit er et misk-mask, en skændsel og frem for alt det totale politiske og økonomiske kaos. Ikke sandt? Nej – det er ikke nødvendigvis sandt!
Det er ganske slående, så stor konsensus der er om, at Storbritanniens udmelding af EU er en politisk fiasko og et totalt kaos, der vil koste landet milliarder af kroner og tusinder af arbejdspladser. Men er det nu også hele historien? Ser man på The Guardians historie fra forleden (https://www.theguardian.com/media/2019/oct/11/dare-we-dream-papers-hail-johnson-and-varadkar-brexit-pathway), så ser det knapt så skidt ud. Men danske journalister læser åbenbart ikke engelske aviser…
Lad os prøve med en slags interessentanalyse:
- EU som helhed har en klar interesse i at få størst mulige fordele af Storbritanniens afgang. Det vil bl.a. sige:
- Det skal ikke være nemt og profitabelt at forlade EU. Og det skal ikke være attråværdigt for politikere i andre lande (fx Danmark, Irland, Italien mm).
- EU vil fortsat have adgang til Storbritanniens markeder på de nuværende vilkår.
- Brexit må ikke medføre, at Irland også forlader EU.
- Danske EU-tilhængere, herunder hovedparten af pressen, har en klar interesse i at fremstille beslutningen som et fejltrin, der får konsekvenser. Det er yderligere ansporende, at man helst ikke skulle få den samme ide i Danmark, hvor befolkningen endnu ikke har indset EU’s lyksaligheder.
- Så er der Storbritannien. Her kan man – groft – opdele interessenterne i konservative og socialdemokrater, leavers og remainers. Både remainerne og de socialdemokratiske leavers har en naturlig interesse i at fremstille regeringen som uduelige svindlere. Til gengæld er det ikke sikkert, at alle socialdemokrater er lige interesserede i at få et parlamentsvalg: det kan blive endog meget svært at holde sammen på tropperne, ikke mindst i Labour!
I 2011 fik Storbritannien en lov om valg, som fratog kongen magten til at udskrive valg. I stedet skal der et kvalificeret 2/3 flertal i parlamentet til – eller et mistillidsvotum. Sker der ikke en af de to ting, er næste valg i maj 2022… faktisk prøvede Boris Johnson netop 4. september 2019 at få 2/3 flertal for et valg – det mislykkedes, netop fordi oppositionen udeblev fra afstemningen/ikke stemte.
Lad os opsummere: jo, man kan sige at der er mange modsat rettede interessenter, som alle skræpper op om, at de andre er uduelige svindlere. Men hvad er det, vi selv vil? I Danmark som er et lille land, omgivet af stormagter og i ubehagelig grad strategisk velplaceret, vil vi vel gerne have størst mulig handlefrihed og flest forskellige muligheder for at skabe en fremtid for Danmarks vækst. Og i Danmark er der mange forskellige interessenter – arbejdere, bønder, små og store erhvervsdrivende… så hvis mulighederne stod os åbne, burde der være en evig kævlen i alle politiske organer – en fri, demokratisk meningsudveksling… men det er da ikke sådan, det er i dag: der er dødsens stille på Christiansborg!
I den sammenligning er Brexit-bøvlet ikke kaos, det er lyden af en nation, der højlydt diskuterer, hvilken vej man vil gå. It’s the sound of freedom, baby..!