I forbindelse med en artikel om den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos liv og virke (https://www.wired.com/story/pompeo-was-riding-highuntil-the-ukraine-mess-exploded/) faldt jeg over en henvisning til en artikel, hvor forholdet mellem Pompeos evangeliske tro og hans politik bliver undersøgt nærmere
Og i DEN artikel var en lille henvisning til en spøjs oplysning om amerikanske vælgeres adfærd og ideer: Det viser sig (det vidste vi vist egentlig i forvejen…), at den amerikanske israel-lobby har en mægtig allieret blandt de evangeliske kristne: selv om de mener, at jøderne – som alle andre vantro – ender i helvede, så mener de også at jøderne har et gudgivent hjemland i Israel (hvorfor det så hedder Palæstina er en anden historie…). Ikke nok med det – mange mener også, at det er en af forudsætningerne for dommedag og himmerigets komme…
Jeg ved, at mange mener, at sådan en ting som diskurs-teori har en plads i samfundsvidenskaberne. Dette turde vel være det dyr i skoven, der afkræfter, at man skal tage folks ideer for pålydende.